Om os

Velkommen til Østerskovgård – en 4. generations slægtsgård, der ligger mellem Låsby og Galten. Gården har været drevet af familien Baastrup siden år 1889 med drift af jord og dyr indtil de sidste dyr blev sat ud i 2018. Det er ejerne Jonna og Carl Ejnar Baastrup du møder på Østerskovgård Events.

Faciliteter

Gårdens bygninger er løbende blevet omdannet til andre formål end dyrehold og markdrift. I dag er der atelier og kursuslokaler i en tidligere grisestald, på førstesalen er et selskabslokale med plads til op til 50 gæster samt fire dobbeltværelser, der udlejes som bed & breakfast og i forbindelse med fester.

I det tidligere kornkammer er der nu selskabslokale med plads til op til 80 siddende gæster og professionelt køkken.

Til de mindre selskaber er der mulighed for at bruge jagthytten og der er plads til 30 personer til overnatning i et stort shelter.

I den tidligere maskinlade er der nu en indendørs bane til fjernstyrede biler. Her kan I booke en tid med instruktør eller blot leje biler til ræs.

Der er etableret en mindre golfbane øst for gården og i samme område kan I dyste i traktor-skak, megafodbold farmerstyle, øksekast, bueskydning, svigermorræs mv.

Østerskovgård Events ligger mindre end 30 minutter fra Aarhus C og et kvarter fra Silkeborg.

Aktiviteter

På Østerskovgård holder vi mange forskellige events. Vi har også god erfaring med at stille lokaler til rådighed for fester som fødselsdage, bryllupper og konfirmationer. Her kan vi hjælpe med planlægningen, menuvalg og eventuelle aktiviteter på gården hvis det ønskes.

Vi har erfaring med alt fra firmaevents, polterabender, foto- og kunstudstillinger, foreningsevents som veteranbiltræf og sjove aktiviteter i forbindelse med afholdelse af fest. Der er altid folk på gården, da der dagligt er en række kunstnere i atelieret, kurser, mødested for syklub og klub for fjernstyrede biler

En årligt tilbagevendende begivenhed er markedet ”Kreative Hænder” med kvalitetsprodukter fra lokale kunsthåndværkere, som altid finder sted en weekend i november. Her bliver det tydeligt, at Østerskovgård Events er et familieforetagende, da brødre, søstre, børn og svigerbørn til Jonna og Carl Ejnar alle træder til og hjælper med at markedsføre og afvikle markedet, blandt andet med hjælp i cafeen.